Forside Politik og demokrati Kommunens politikker Politik for reklamering for andre

I december 2007 vedtog Aalborg Byråd Aalborg Kommunes politik for reklamering for andre.
Politikken indeholder kommunens overordnede rammer for salg af kommunal reklameplads.

Pr. 1. juli 2006 blev der indført lovgivning om kommuners adgang til at anvende fast ejendom og løsøre til reklamering for andre, jfr. lov nr. 490 af 7. juni 2006.

Loven giver kommunerne et bredt råderum til at træffe beslutninger om anvendelse af egne aktiver til reklamering og overlader det til kommunalbestyrelserne at foretage den fornødne afvejning af på den ene side hensynet til neutralitet og saglighed og på den anden side hensynet til at skaffe sig supplerende finansiering.

Reklamer kan herefter opsættes på såvel plejehjem, rådhuse, socialkontorer og grunde som på køretøjer, beklædning, inventar, informationsbreve og andet. Loven omfatter også salg af navnerettigheder til et kommunalt idrætsanlæg og modtagelse af fast ejendom eller løsøre mod, at disse anvendes til brug for reklamering for andre. Loven omfatter ikke elektroniske medier som kommunens hjemmeside, der således ikke må bruges til reklamering for andre.

De muligheder kommunerne havde før lovens ikrafttræden for at gøre opmærksom på kommunens navn via sponsoraftaler, for at sælge bandereklamer på idrætsanlæg, at indgå reklameaftaler om buslæskure og informationstavler, at sælge reklameplads i busser, at modtage gaver uden reklamering til brug for varetagelsen af kommunale opgaver m.m. bliver ikke berørt af loven.

Der kan reklameres for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser, politiske partier og bevægelser, valgte medlemmer eller opstillede kandidater, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter dette.

Reklameringen skal være i overensstemmelse med markedsføringsloven og anden lovgivning, som kommunen er underlagt.

Efter markedsføringsloven skal markedsføring overholde god skik og må ikke være vildledende og utilbørlig. Markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans.

Efter anden lovgivning må der ikke reklameres for tobak, lægemidler m.v., der må ikke udøves forskelsbehandling pga. køn, race eller etnisk oprindelse og der må som udgangspunkt ikke anbringes reklameskilte i det åbne land.

Der skal opkræves markedspris for ydelserne dvs. den højst opnåelige pris i handel og vandel.

Der kan knyttes saglige vilkår til aftalerne.

Indgåelsen af aftalerne skal overholde reglerne om udbud og konkurrenceretlige regler som gennemsigtighed, ligebehandling, proportionalitet og et vist mål af offentlighed, eksempelvis ved annoncering jfr. lov om indhentelse af tilbud ved visse offentlige kontrakter, gældende fra 1. juli 2007.

Aalborg Kommunes rammer for salg af kommunal reklameplads er:

1. Lovens regler følges med nedenstående tilføjelser.
2. Der må ikke reklameres på administrationsbygninger.
3. Der må ikke reklameres på ansattes beklædning.
4. Reklamerne må ikke have et indhold eller en signalværdi, der kan virke anstødelige.
5. Der må ikke reklameres for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser, politiske partier m.m. – ligesom ved reklamer i radio og tv.
6. Der må ikke reklameres på ejendomme og løsøre, hvor leje-/leasingaftaler o. lign. er til hinder herfor.
7. Der må ikke reklameres på løsøre, herunder køretøjer, som anvendes i særlige situationer, hvor reklamer vil nedsætte nødvendig signalværdi eller kunne virke anstødelig.
8. Der må ikke reklameres, hvor de genstande, der reklameres på, medbringes i borgernes hjem eller møder borgeren i en sårbar situation, således at det sikres, at borgeren gives hjælp på en værdig og respektfuld måde.

Den enkelte forvaltning kan fastsætte mere detaljerede regler for reklamering i egen forvaltning indenfornærværende rammer og i overensstemmelse med kommunens værdier.

Indtægterne ved salg af reklameplads tilfalder den enkelte forvaltning, medmindre byrådet konkret har besluttet andet.

Herudover fastsætter forvaltningerne som hidtil retningslinier, i henhold til anden lovgivning, det være sig i forbindelse med sponsoraftaler, reklame i bybusser, på idrætsanlæg og lignende.