Borger
 
Kultur og fritid
 
Erhverv
 
Job og karriere
 
Politik og demokrati
 
Om kommunen
 
Konference om aktiv aldring den første oktober 2012
 

I hele Europa er 2012 året for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer. Det markeres landet over med mange forskellige arrangementer.

Her i Aalborg afholdtes den 1. oktober en stor konference med overskriften Aktiv aldring. Konferencens mål var at inspirere og sætte aftryk, der kunne danne grobund for endnu flere aktive seniorer.

Dagen bød på indlæg fra blandt andet TV-lægen Peter Qvortrup Geisling, der med stor lune underholdt med "Aktiv aldring og det gode liv". Det var bestemt ikke kedeligt, hvilket mde ange tilhørere bestemt heller ikke lagde skjul på - de morede sig herligt.

Dagen bød endvidere på indlæg fra Frivillighuset i Aalborg om muligheden for at kunne gøre en positiv forskel, fra områdechef Lars Nøhr om Fremtiden Plejehjem og fra journalist og forfatter Lone Kühlmann med foredraget "Afskaf alderdommen - bliv i de voksnes rækker". Endelig var der seniordans og fælles aktivitet i salen.

I pauserne var der mulighed for at se på forskellige boder i forhallen, blandt andet fra Træningsenhenden Aalborg Kommune, Hjælpemiddeldepotet og forskellige projekter, der alle havde det tilfælles, at de bød på muligheden for et aktivt liv med mening og indhold.

Dagen sluttede af med en paneldiskussion, blandt andet med deltagelse af rådmand Tina French Nielsen. 

Aktiv Aldring

I anledning af den internationale ældredag og konferencen var der lavet en publikation: Aktiv Aldring, der var særudgave af Ældre- og Handicapforvaltningens Personaleblad.

Bladet blev uddelt på konferenen og kan hentes her.

 
Senest opdateret den 12. oktober 2012
 

Emneregister

Kontakt

Direktørens sekretariat
Danmarksgade 17
9000 Aalborg
Tlf. 9931 5405/
2520 5405
bja-aeh@aalborg.dk
Vis kort Find vej