Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
 

Aalborg Kommunes Ligestillingsudvalg

Ligestillingsudvalget blev oprettet i 1988.  Formålet er bl.a. at arbejde for ligestilling blandt de ansatte i kommunen samt deltage i debat om ligestilling. Derudover tilrettelægger udvalget arrangementer, møder og konferencer i kommunen om ligestilling.

Aalborg Kommunes kønsligestillingspolitik

Ligestillingsudvalget har udarbejdet en ligestillingspolitik, som skal virke frem til 2012. ligestillingspolitikken har 3 fokusområder:

  • Ligestilling i børnehøjde - hvor målet er at dagplejere, vuggestuer, børnehaver, skoler, dusser og fritidscentre arbejder mere systematisk med kønsroller og ligestilling.
  • Kvinder i ledelse - hvor målet er, at begge køn er ligeligt repræsenteret på de øverste ledelsesniveauer i kommunen under forudsætning af, at ansøgerne har lige kvalifikationer
  • Rekruttering - hvor målet er, at Aalborg Kommune som arbejdsplads understøtter en lige fordeling af mænd og kvinder i kommunen ved rekruttering.

Der udarbejdes i efteråret 2011 en ny kønsligestilling for Aalborg Kommune.

Underskrivelse af Ligestillingsministeriets Charter

Rådmand Thomas Kastrup-Larsen underskrev torsdag den 12. august Ligestillingsministeriets Charter for flere kvinder i ledelse. Formålet er, at der kommer flere kvinder i ledelse, fordi mangfoldighed betaler sig, og fordi det betaler sig for samfundet at bruge alle ressourcer. Med kun 9 kvinder på de allerøverste lederniveauer kontra 27 mænd er der noget at gå i gang med. Målsætningen er at skabe en god balance mellem andelen af kvindelige og mandlige ledere i kommunens øverste administrative ledelse. For at sikre en helhedsorienteret indsats, sammentænkes aktiviteter knyttet til de kvindelige lederes karriereudvikling med Aalborg Kommunes øvrige ledelsesudviklingstiltag.

Charter for flere kvinder i ledelse indeholder i alt 7 punkter, som kommunen forpligtiger sig til at arbejde med – herunder bl.a.:

  • At der udarbejdes en strategi for at få flere kvinder i ledelse
  • At der arbejdes aktivt med ansættelsesprocedurer, der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter 
  • At der skabes rammer for den enkelte kvindes karriereudvikling gennem netværk og mentorordninger.

Udvalgets sammensætning

Udvalget er sammensat af:

  • Tre medlemmer fra byrådet
  • Syv ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra kommunens hovedsamarbejdsudvalg
  • Tre eksterne interessenter

Repræsentanter fra byråd

  • Thomas Kastrup-Larsen (Formand) (A)
  • Jane Østergaard (F)
  • Mads Thomsen (V)

Repræsentanter for kommunens forvaltninger

  • Christina Zinck Folmand Knudsen- Borgmesterens Forvaltning
  • Thina Wallin Jensen - Teknik- og Miljøforvaltningen
  • Birgitte Welling - Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
  • Jette Borup (næstformand) - Ældre- og Handicapforvaltningen
  • Susan Andersen - Skole- og Kulturforvaltningen
  • Thorsten Nord - Forsyningsvirksomhederne
  • Jørn Hviid Carlsen - Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Eksterne repræsentanter

  • Dorte Boddum Kronborg - Specialfunktion for ligestilling
  • Trine Bovbjerg - Aalborg Universitet
  • Birthe Hvolbæk - Handicaprådet
  • Ifrah Abdi Ali -  Integrationsrådet

Sekretær for Ligestillingsrådet

  • Maria Frederiksen, stabsmedarbejder i Sundhed og Bæredygtig Udvikling
 
Senest opdateret den 21. september 2011
 

Emneregister

Kontakt

Ligestillingsrådets sekretariat
Maria Frederiksen

Rantzausgade 4
9000 Aalborg
Tlf. 9931 1952
maf-sbu@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Telefontid
Mandag-onsdag
08.00-15.00
Torsdag 08.00-17.00
Fredag
08.00-15.00