Det Centrale Brugerråd, sindslidelsesområdet
Det Centrale Brugerråd er et formelt, godkendt brugerforum, som har til opgave at arbejde for at forbedre forholdene for voksne med sindslidelse i Aalborg Kommune.
Desuden skal brugerrådet medvirke til at udbrede kendskabet til psykiske sygdomme og skabe forståelse for, hvad det vil sige at leve med en sindslidelse.
Det centrale brugerråd arbejder med de overordnede problematikker på sindslidelseområdet, og medvirker med ideer og forslag til en positiv udvikling og udbygning af tilbuddene til voksne med sindslidelse.
Det centrale brugerråd inviteres én gang årligt til dialogmøde med handicapchefen og områdechefen på sindslidelsesområdet sammen med brugerorganisationerne SIND, Bedre Psykiatri (pårørendeforeningen) og LAP (Landsforeningen af tidligere Psykiatribrugere)
Brugerrådet har 13 medlemmer, som er valgt af og blandt brugere fra dag- og beskæftigelsestilbuddene, bostøtteområdet og botilbuddene.
Konsulent fra sindslidelsesområdet i Handicapsekretariatet fungerer som sekretær for Det Centrale Brugerråd.
Senest opdateret den 3. februar 2012