Borger
 
Erhverv
 
Politik og demokrati
 
Presse
 
Job og karriere
 
Om kommunen
 
Rotter
 

Rotter

Rotter er et alvorligt skadedyr, der årligt ødelægger for millioner af kroner. Rotten fører desuden en masse forskellige sygdomme med sig, hvoraf nogle kan være livstruende.

Konstaterer du et rottetilhold hvor lugt, ekskrementer, huller og lyde er karakteristiske tegn, skal du straks henvende dig til kommunen. Det er kommunens ansvar at bekæmpe dem hurtigt og effektivt. Kommunens rottebekæmpelse er gratis.

Udgiften til udbedring af de skader som rotterne forvolder på en ejendom, samt udgiften i forbindelse med skader på ejendommens kloakanlæg, skal afholdes af ejeren.

Sikre tegn på rotter

Der er fire tegn du særligt skal være opmærksom på.

Lugt

Rotter efterlader sig en skarp og ubehagelig lugt, der minder om kloak og grisestald.

Ekskrementer

Rotter efterlader sig ekskrementer. Efterladenskaberne er sorte, cylinderformede og ca. 6 mm tykke og 17 mm lange. De spidser til i den ene ende.

Huller

Udendørs kan rotter afsløre sig ved umotiverede huller i jorden. Det kan f.eks. være i nærheden af et dæksel eller i nærheden af husets fundament. Synkende fliser eller asfalt kan være tegn på, at rotter har undermineret overfladen.

Indendørs kan rotterne gnave sig igennem paneler, vægge og gulve. Hullerne er som regel cirkelrunde og behøver ikke være større end en to-krone. Hold øje med friske afgnavede træspåner.

Lyde

Piben og kradsen i panelerne, under gulvet eller på loftet kan være tegn på rotter. Det kan også være en mus eller lækat, mår eller andre dyr, du har besøg af. Lad kommunens skadedyrsbekæmpelse afgøre, hvem der er på færde.

Anmeldelse af rotter

Det er meget nemt at anmelde rotter, du kan gøre det direkte via internettet, eller du kan ringe på 9931 2397.

Anmeld rotter på nettet

Efter anmeldelsen vil du blive kontaktet førstkommende arbejdsdag mellem kl. 7.00 og 9.00 med henblik på at aftale tid for bekæmpelse.

Senest opdateret den 3. januar 2012
 

Emneregister

Kontakt

Rottebekæmpelsen
Stigsborg Brygge 5, Boks 219
9400 Nørresundby
Tlf. 9931 2397
trafik.veje@aalborg.dk
Vis kort Find vej

Åbningstider
Mandag - onsdag
09.00 - 15.00
Torsdag
09.00 - 17.00
Fredag
09.00 - 14.00