Fysioterapien Hammer Bakker
Fysioterapien Hammer Bakker er organiseret under Handicapafdelingen og ligger i kanten af det naturskønne område Hammer Bakker.
Vi har store lyse behandlingslokaler udstyret med loftlifte og et varmtvandsbassin med tilhørende handicapvenligt omklædningsrum og loftlift ved bassinet.
Fysioterapien Hammer Bakker leverer ydelser til børn, unge og voksne indenfor følgende målgrupper:
- Fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere
- Borgere med erhvervet hjerneskade
- Genoptræning af borgere efter sportsskade, fald, hjerneblødning m.v.
- Træning af borgere med generel svækkelse f.eks. efter influenza
Hvad kan vi tilbyde:
- Vi yder fysioterapi og ergoterapi
- Vi varetager genoptræning
- Vi yder vederlagsfri fysioterapi
- Vi yder fysioterapi ved hjemmetræning af børn
Herudover tilbyder vi følgende ydelser som kan købes/tilkøbes:
- Musikterapi
- Gymnastikhold for handicappede børn
- Varmtvandsbassin
- ADL – vurderinger
- Kurser i Sanseintegration, Neurodynamik, Udeliv, Forflytning og Nænsom Nødværge
Personalegruppen består af et fagligt velfunderet og kompetent team. I teamet indgår ergo- og fysioterapeuter, musikterapeut samt administrativt personale. Vores professionelle tilgang er helhedsorienteret med den enkelte borgers ressourcer, trivsel og tryghed i centrum.
Senest opdateret den 22. februar 2012